Endelig var den kommet, Amigaen, tre hvide papkasser med navnet Commodore i grøn skrift. Lynhurtigt fik jeg kasserne lukket op og indholdet fordelt på spisebordet: En monitor, et tastatur med en lille åbning som senere viste sig, at være et diskettedrev, en lille firkantet tingest med en lang ledning og en kugle i bunden, et antal løse ledninger, tre håndbøger og to disketter.
Det varede noget længere, inden alle dele var forbundet korrekt, så jeg kunne tænde for kontakten. Reaktionen fra computeren var ikke overvældende, det eneste der skete var, at der fremkom et billede af en diskette på skærmen.
Efter yderligere 5 timers intensivt studie af håndbøgerne var det lykkedes, at få lavet arbejdskopier af de to disketter, nu skulle det rigtigt gå løs. Familien, som i mellemtiden diskret var forsvundet ind i dagligstuen, blev beordret tilbage på plads omkring spisebordet, og fik forklaret den nøjagtige betydning af ordene "workbench", "screen" og "window". Derefter gik det videre med de mere komplicerede emner, som workbench-ur og notitsblok.
Egentlig havde jeg forventet lidt mere begejstring fra tilskuerne; men jeg trøstede mig med, at de åbenbart ikke havde den rigtige tekniske forståelse. Heldigvis havde jeg sikret mig med et helt fremragende spil, hvor to små mænd rasede rundt på skærmen, og skød alt og alle hvad de mødte.
Sådan havde det ihvertfald set ud i computer-forretningen; men måske var de blevet trætte i mellemtiden, ihvertfald var det ikke muligt, at få dem til at bevæge sig et eneste skridt. Et nøjere studium af den engelske vejledning viste, at jeg skulle bruge noget, som hed "joystick".
Ved hjælp af Gyldendals røde ordbog fik jeg dette begreb oversat til "styrepind", og gik så tilbage til min forhandler, for at fortælle ham, at han havde glemt, at give mig sådan en tingest.
Min forhandler er utroligt hjælpsom. Han hedder Sørensen. Han forklarede mig først, at en styrepind er en såkaldt hardware-udvidelse, som ikke hører med til selve computeren; men som man for et mindre beløb (100-500 kroner) kan købe som tilbehør.
En styrepind består af en fast underdel og et bevægeligt håndtag. Fra underdelen fører en ledning til computeren, hvor den forbindes med det stik hvor musen normalt er tilsluttet, eller stikket ved siden af. På underdelen eller i håndtaget findes en eller to skudknapper.
Det er vigtigt, at underdelen står godt fast på bordet. Desværre er underdelen på mange styrepinde alt for lille og håndtaget alt for stort. En styrepind arbejder nemlig efter et vægtstangsprincip, og det betyder, at jo lavere håndtaget er, og jo bredere underdelen er, jo bedre står styrepinden fast. De fleste styrepinde er forsynet med sugekopper på undersiden; men de kan i bedste fald være en hjælp, de kan aldrig erstatte et fornuftigt forhold mellem højde og bredde.
Ved at bevæge håndtaget i forskellige retninger, kan man flytte figurerne i de forskellige spil. Det skal være muligt at flytte figuren i 8 forskellige retninger: op, ned, højre, venstre og de fire "skrå" retninger. På en del billige styrepinde er det imidlertid meget vanskeligt, at ramme de skrå retninger, og det kan i nogle spil være absolut kritisk.
Endelig skal man være opmærksom på om styrepinden har en såkaldt "autofire"-funktion. Ved at trykke på skudknappen, kan man i forskellige spil udløse bestemte funktioner (ikke bare skud). Hvis en styrepind har en autofire-funktion og denne er aktiveret, virker det som om man uafbrudt trykker på skudknappen og slipper igen. Hvis et spil accepterer autofire (det er ikke alle, der gør det), kan man altså skåne sine fingre.
Et alternativ til styrepinden er den såkaldte "joyball". Opbygningen er principielt den samme; men håndtaget er erstattet af en halvkugle, som kan bevæges i forskellige retninger. Forskellen ligger altså alene i den måde, hvorpå man holder hænderne.
Noget helt andet er derimod en "trackball", selvom den godt kan ligne en joyball. En trackball arbejder efter samme princip som musen. Hvis man vender musen om, ser man en lille kugle. Når musen skubbes hen over bordet, drejer kuglen rundt, og denne bevægelse overføres til pilen på skærmen. På en trackball vender denne kugle opad, og ved at bevæge hånden hen over kuglen, kan man dreje den, og dermed flytte pilen.
Fordelen ved en trackball er, at man kan arbejde mere præcist. Når man trykker på en af musens knapper, kan det nemt ske, at musen forskubber sig. På en trackball er kugle og knapper derimod uafhængige af hinanden. Samtidig er kuglen noget større, så forholdet mellem kuglens og pilens bevægelse bliver bedre.
En styrepind eller joyball, bruges normalt kun til spil. Derfor er en styrepind ofte noget af det første ekstraudstyr, som anskaffes i forbindelse med Amigaen. Derimod bruges en trackball mest i forbindelse med CAD (Computer Aided Design). Det er et område, som i øjeblikket ikke har nogen videre betydning for Amigaen; men med den nye monitor A2024 kan dette forhold nemt ændre sig.
Efter denne forklaring, og efter at jeg havde afprøvet fire forskellige joysticks i forbindelse med mit spil, valgte jeg et af dem. Sørensen gjorde mig imidlertid opmærksom på, at man altid bør købe to ens joysticks, så de to spillere har lige gode chancer, og det gjorde jeg så.