En dag kom chefen og fortalte, at han havde tænkt på, at anskaffe computere til vores kontor. Da han havde hørt, at jeg havde en computer derhjemme, ville han høre, hvad jeg mente om sagen.
Jeg fortalte så alt om Amigaens fremragende egenskaber; men det var som om vi talte forbi hinanden. Jeg snakkede om RAM-lager-størrelse, CPU-ydelse og regnehastighed. Han snakkede om industri-standard, og "det som alle andre har".
Det endte altså med, at vi fik MS-DOS.
Dermed havde jeg et nyt problem. Mange gange ville det være praktisk, hvis jeg kunne tage arbejde med hjem; men de programmer, som vi bruger på kontoret, kan ikke køre på Amigaen og omvendt. Jeg havde imidlertid hørt noget om en MS-DOS-emulator til Amigaen, og bestemte mig til, at spørge Sørensen om råd.
Sørensen er min computer-forhandler; men det har jeg måske sagt? Han er altid utroligt hjælpsom, og han forklarede mig, at der findes både software- og hardware-emulatorer til Amigaen.
Men lad os begynde med begyndelsen. Markedet for CPU'er (Central Processing Units) til personal computers beherskes af to firmaer Intel og Motorola.
Intels processorer findes i IBM's PC'er og alle kompatible. Der findes fire typer: 8088 og 8086 i PC'er, 80286 i AT'er og 80386 i de såkaldte AT386'er.
Motorolas processorer findes derimod i Commodore Amiga, Atari ST, Sinclair QL og Apple MacIntosh. De vigtigste typer er 68000 i Amiga, ST og Macintosh I, 68008 i Sinclair QL, 68020 i MacIntosh II og den helt nye 68030.
Operativsystemet MS-DOS er lavet specielt til computere med en 8088 CPU. Når MS-DOS også kan køre på computere med andre Intel processorer, skyldes det, at Intel ved udviklingen af disse, har taget meget stort hensyn til kompatibiliteten, til dels på bekostning af hastigheden.
Motorola har derimod naturligt nok ikke bekymret sig om kompatibilitet, de to firmaer er nu engang konkurrenter. Det betyder, at en Motorola processor normalt er hurtigere end en tilsvarende Intel processor; men det betyder også, at et operativsystem, som er lavet til en Intel processor, ikke umiddelbart kan overføres til en computer med Motorola processor.
Hvis Amigaen skal blive MS-DOS-kompatibel, kræver det derfor et trick. I princippet findes to metoder, en software- og en hardware-løsning.
En software-emulator er et program, som omsætter maskinkoden fra et program, til den maskinkode, som processoren forstår. Et MS-DOS-program består f.eks. af Intel 8088-maskinkode. Software-emulatoren læser altså maskinsprogs-kommandoerne i det program, der skal udføres en af gangen, oversætter dem til MC68000-maskinkode, og lader Amigaen udføre dem.
Denne oversættelse koster selvfølgelig tid; men hvis hastigheds-forskellen mellem de to processorer er tilstrækkelig stor, kan det alligevel fungere. Forgængeren for MS-DOS var operativsystemet CP/M, som byggede på processoren Z80. Der findes CP/M-software-emulatorer til flere MC68000-computere, og her er hastigheds-forskellen tilstrækkelig stor. Et CP/M-program, som kører med sådan en emulator, vil normalt være hurtigere, end det samme program, kørt på en rigtig CP/M-computer.
I tilfældet MS-DOS er det imidlertid anderledes. En Motorola 68000 ligger i samme klasse som en Intel 80286, og er dermed meget hurtigere end en Intel 8088, måske 4 til 6 gange hurtigere. Det er imidlertid ikke nok, og resultatet er, at et program, som kører med en MS-DOS-software-emulator på Amigaen bliver alt for langsomt. Hvis man er vant til, at arbejde med en PC (for slet ikke, at tale om en AT), mister man ihvertfald meget hurtigt lysten til, at bruge en sådan emulator.
Når en software-løsning er for langsom, må man bruge en hardware-løsning. En hardware-emulator indeholder en rigtig Intel-processor med eget RAM-lager, og al anden intern hardware. Altså en rigtig PC som dog bruger Amigaens externe hardware: monitor, tastatur, floppydrev etc.
Der findes hardware-emulatorer til alle tre 68000'er-computere. Til Amigaen findes sidecar til A1000 og et PC-kort og et AT-kort til A2000. Man skal bare være opmærksom på, at det meste software til MS-DOS stadigvæk findes på 5,25 tomme disketter. Derfor skal man regne med, at man udover den interne PC-hardware også skal købe mindst et 5,25 tomme floppydrev. I sidecar til A1000 er det allerede indbygget. Endelig skal man bruge operativsystemet MS-DOS.
Den samlede pris for en sådan hardware-emulator ligger i alle tilfælde på godt 4000 kroner, og dermed er den (efter min mening) uinteressant. For næsten samme pris får man nemlig Commodores nye MS-DOS-computer PC1, og den eneste grund til at nøjes med en emulator, er jo netop, at man vil spare penge. Hvis man vælger en rigtig MS-DOS-computer, har man derimod også de fordele, som ligger i to uafhængige arbejdspladser.
Hvad AT-kortet til A2000 angår er forholdet lignende. Det koster omkring 8000 kroner, og den første AT-kompatible computer under 10000 er for længst set i Danmark.
Man skal også være opmærksom på, at emulatorerne arbejder med den normale PC-grafik (CGA). Denne standard er imidlertid stort set forældet. Næsten alle MS-DOS-kompatible computere er udstyret med et grafikkort, som forbedrer grafikken. Der findes hercules-kompatible grafikkort, som giver monocrom grafik i 720 * 348 punkter, og der findes EGA-kort, som giver en opløsning på op til 640 * 350 punkter, i op til 16 farver. Et sådant kort kan også bruges sammen med en af emulatorerne. Både sidecar og A2000 har to PC-kompatible slots, hvor man bl.a. kan anbringe et grafikkort.
Problemet er bare, at Amiga-monitoren 1084 ikke kan samarbejde med disse grafikkort. Hvis man vil bruge et grafikkort, skal man altså også købe en ny monitor, og dermed bliver økonomien endnu dårligere.
Hvis man kunne få en hardware-emulator med 5,25 tomme floppy for 1000 kroner, ville det være et interessant alternativ. Med det nuværende prisniveau er en billig PC en bedre investering.
Man kan imidlertid også udbygge sin Amiga på andre måder. Som sagt er Motorola 68000 processoren kun en af en serie, man kan derfor forbedre sin Amiga, ved at udskifte CPU'en med en af dens større brødre.
Processoren 68000 har som tidligere nævnt en 24 bit bred adressebus, hvilket gør, at den kan adressere et lager på 16 MByte. Processoren har derudover en 16 bit bred databus, det betyder, at den altid flytter 2 bytes i RAM af gangen. Internt arbejder processoren imidlertid med 32 bit, derfor taler man også om en 16/32 bit processor. Den sidste vigtige oplysning om processoren er clock-frekvensen. En 68000-processor kan højst taktes med 8 Mhz; men i Amigaen kører den med 7,14 Mhz.
Det næste medlem af familien 68008 er i forbindelse med Amigaen ikke interessant. Det drejer sig om en skrabet udgave, som kun har en 8 bit bred databus, altså en 8/32 bit processor.
Helt anderledes er det derimod med processoren 68010. Denne processor svarer udvendigt nøjagtigt til 68000; men indvendigt er den på flere måder gjort bedre og hurtigere. Det betyder, at man uden videre kan fjerne sin 68000-processor, og indsætte en 68010 i soklen istedet for. I hvert fald hvis vi ser bort fra, at det kræver en del håndelag, at udskifte en chip med 64 ben.
Der er dog et lille problem. Alle processorer i 680x0-familien er beregnet til multiuser-/multitasking-processing. Derfor har de en user-modus og en supervisor-modus. En del af processorens maskinkode-kommandoer bruges til, at styre fordelingen af processortid mellem de forskellige usere og tasks, og disse kommandoer kan kun udføres når processoren er i supervisor-modus.
Forskellen mellem 68000 og 68010 er, at processorens maskinkoder er gennemarbejdet og optimeret. Samtidig er der dog sket det, at en kommando (MOVE SR
Hvis man nu indbygger en 68010 i sin Amiga, og kører et program, som bruger denne kommando, vil det uvægerligt føre til en guru-meditation.
Heldigvis kan denne kommando ret nemt erstattes af andre maskin-kommandoer. Derfor kan man lave et lille program, som (i multitasking) griber ind, hver gang kommandoen kaldes, og erstatter denne med andre maskinkommandoer. Et sådant program "DeciGEL" findes på fish-disk nummer 18.
Processoren MC68010 findes i flere udgaver, som kan tåle forskellig takt-frekvens. Til Amigaen skal man bruge en processor med en frekvens på 8 Mhz. Processoren koster omkring 250 kroner.
Hvor meget hurtigere Amigaen bliver afhænger helt af programmet. Disketteoperationer bliver ikke hurtigere; men et program hvor der skal regnes meget, kan blive 6-8% hurtigere.
Processoren 68020 er derimod en helt anden chip. Som noget nyt har den fået en 32 bit bred databus og en 32 bit bred adressebus. Det er altså en rigtig 32 bit processor, som kan adressere et lager på ikke mindre end 4 GBytes (fire tusinde MBytes).
Som noget nyt har den også fået et såkaldt "Cache"-lager på 256 bytes. Det er et lager, som sidder direkte i processoren, og som dermed hastighedsmæssigt kan sammenlignes med registre. Mens en kommando udføres loades den næste kommando allerede ind i cache-lageret, og her bliver den så længe, som der er plads. Det betyder, at en sløjfe, som kan være indenfor de 256 bytes, kan udføres direkte i processoren uden RAM-operationer. Det er værd at lægge mærke til, at Amiga DOS og intuition er forberedt til, at bruge dette cache-lager.
Endelig kan 68020 samarbejde direkte med aritmetik-hjælpe-processoren 68881.
Processoren findes i flere forskellige versioner, beregnet til clock-frekvenser på 12, 14, 16, 20 og 25 Mhz.
Da både databus og adressebus er bredere end på 68000, og processoren dermed har flere ben, kan den selvsagt ikke indbygges på samme enkle måde som 68010.
Der findes imidlertid en række 68020-kort i handelen. Dels til indbygning i en slot i A2000, dels til indsætning i system-bus eller CPU-sokkel i A500 eller A1000.
Når man vælger 68020-kort, er der en række ting, som man skal være opmærksom på.
Som sagt findes processoren i forskellige udgaver med forskellig takt-frekvens. Det har selvfølgelig direkte indflydelse på hastigheden; men desværre også på prisen. Man skal imidlertid også være opmærksom på om kortet har sin egen taktgiver. På de billigste kort køres 68020-processoren simpelthen med Amigaens normale takt på 7,14 Mhz, og hvis det er tilfældet, er der selvfølgelig ingen grund til, at investere i en 25 Mhz-version.
Man skal også undersøge om kortet har en hjælpe-processor. Der findes den nævnte 68881 og en forbedret version 68882. Hjælpe-processoren kan også køres med forskellig systemtakt, og det interessante er, at denne processor kan have sin egen systemtakt. Commodore leverer f.eks. et kort "A2620" som indeholder en 68020-processor, som køres med 14,2 Mhz og en 68881, som kan køres med 14, 20 eller 25 Mhz.
68020-processoren har som sagt en 32 bit databus. De enkelte RAM-chips i Amigaen har imidlertid kun en 16 bit databus. Processoren kan altså flytte fire bytes af gangen; men denne mulighed kan kun udnyttes, hvis man supplerer 68020-kortet med et 32-bit-RAM kort.
Endelig skal man undersøge, hvilken software man kan køre med kortet. Der findes kort, som er beregnet til at køre den almindelige Amiga-software. Den helt store hastighedsgevinst kommer dog først med programmer, som er lavet specielt til 68020, og som kan udnytte 68881.
Andre kort er beregnet til et helt nyt operativsystem, f.eks. UNIX; men deraf følger, at ingen Amiga-programmer kan køre med sådan et kort.
Udbygningen med 68020 spænder altså temmelig vidt.
I den enkleste version indbygges et kort med 68020 og 68881 i Amigaen; men RAM-lageret ændres ikke, og man bruger fortsat den normale Amiga software. En sådan ombygning kan laves for ca 4000 kroner, og resultatet er en hastighedsforøgelse på op til 40%, i ekstreme tilfælde 100%.
Hvis man derimod vælger et kort med højere takt-frekvens, supplerer med 2 MBytes 32-bit RAM og laver specielt tilpasset software, kan hastighedsforøgelsen nemt komme op på 500%. Til gengæld ligger prisen (uden software) noget over 40000 kroner.
For Motorolas i øjeblikket største processor 68030 gælder i vid udstrækning det samme som for 68020. Processoren 68030 har fået et større chache-lager 512 bytes, og memory-manegement enheden, som ved 68020 er en selvstændig chip, er ved 68030 blevet integreret i selve processoren. Dermed er processoren blevet ca 70% hurtigere end 68020; men den er også noget dyrere. En 68020 koster "i løs vægt" omkring 2000 kroner, en 68030 ca 6000 kroner.
Et kort med 68030 processor er det bedste, som man i øjeblikket kan gøre for sin Amiga. Alligevel må det måske være tilladt, at gå lidt længere, og se lidt på hvad fremtiden (1989 eller 1990) vil bringe. Under overskrifterne "transputer" og "parallel processing" er der nemlig store nyheder på vej.
Systemet bygger på to processorer fra firmaet Inmos T414 og T800. Det særlige ved disse processorer er, at de kan samarbejde med flere andre processorer af samme type. En transputer kan f.eks. indeholde 4 stk T800 hver med sit eget RAM-lager. Et program opdeles i en lang række enkeltprocessor, som kan udføres samtidigt, og operativsystemet sørger for, at disse processor fordeles på de enkelte processorer.
Den store fordel ved systemet er, at man kan forøge regnehastigheden næsten ubegrænset. Man behøver bare, at indsætte flere processorer.
Og hvad har det så med Amiga at gøre? Jo, en transputer kunne f.eks. placeres på et kort til A2000 eller til en AT eller til en MacIntosh. På samme måde kunne en transputer placeres i en særlig kasse og forbindes med systembussen på A500 eller A1000. En lang række firmaer er i gang med, at udvikle sådanne transputere til alle mulige computere.
På softwaresiden er den mest interessante udvikling i øjeblikket helt klart operativsystemet Helios fra det engelske firma Perihelion Software. Her er iøvrigt endnu en forbindelse til Amiga. Ejeren af Perihelion Software og hovedmanden bag Helios er ingen anden end Tim King, manden som i sin tid skrev Intuition. Helios er i vid udstrækning UNIX-kompatibelt; men i modsætning til UNIX støtter det den før omtalte parrallel-forarbejdning.
Det fascinerende ved Helios og transputerne er, at det er et universelt system. Uanset hvilken computer man har, vil man som tilbehør kunne købe en transputer med Helios, hvorefter man vil kunne bruge de samme programmer.
Det fantastiske ved Helios og transputerne er imidlertid regnehastigheden. En transputer med een T800 med 20 Mhz takt-frekvens yder 1,5 MFlop, d.v.s. 1,5 million regneoperationer med decimaltal i sekundet. Det er rundt regnet 13 gange hurtigere end en AT med hjælpeprocessor 80287, og hvis det ikke er nok, kan man altså bare udvide med to eller fire T800.