15. Andet godt.

I andet kapitel fortalte jeg hvordan jeg placerede computeren på vores spisebord. For nybagte computerejere er det nok også den mest brugte metode. Men i virkeligheden er det en temmelig dårlig ide.

For det første skal computeren helst kunne blive stående på samme sted. Data som sendes mellem de forskellige dele af et computersystem, sendes i form af strøm med meget små spændinger. Det betyder, at det er meget vigtigt, at alle stik har de bedst mulige forbindelser. Derfor er benene på mange af de stik, der bruges i et computersystem forgyldte, på den måde sikres, at stikket ikke oxyderes.

Hvis man nu hver aften pakker computeren sammen og tager alle stik ud, vil denne meget tynde guldbelægning efterhånden slides af. Når det er sket kan stikket oxyderes, med deraf følgende dårlige forbindelser og tab af data.

For det andet er de fleste spise- og skriveborde for høje. Når man sidder ved computeren med hænderne på tastaturet, skal begge underarme være vandrette, ellers vil man før eller senere få ondt i ryggen.

Det ideelle er et rigtigt computerbord med flere plader, som kan indstilles i højden; men de er desværre ikke helt billige, og som vi har set er der masser af andre ting, som man kan bruge sine penge til. Samtidig er de fleste af den slags professionelle borde beregnet til MS-DOS-computere, og det betyder, at der ikke er plads til musen. Dertil kommer, at Amigaen er en "personal computer" i bedste betydning, d.v.s. at der ofte kun er en person, som bruger computeren. Hvis det er tilfældet kan man simpelthen en gang for alle indstille bordhøjden med en sav.

Når tastaturet er placeret i den rigtige højde, skal monitoren placeres i forhold hertil. Monitoren skal stå direkte bag og ca 10 cm højere end tastaturet. Ved A1000 og A2000 er det ret enkelt, her kan monitoren stå ovenpå selve computeren. Ved A500 må man igen i gang med hammer og sav. Det bedste er en hylde, lidt længere end computeren, som i hver ende ligger på et kantstillet brædt. På den måde kommer monitoren ikke i konflikt med de forskellige kabler, og når computeren ikke bruges, kan den skubbes ind under monitoren.

Til monitoren kan man for lidt over 100 kroner få en monitor-stander. Fordelen herved er, at monitoren kan drejes og kippes. På den måde kan man få et mere direkte blik på monitoren, og dermed undgå reflekser. Men også her skal man sørge for, at monitoren står tilstrækkeligt højt over tastaturet.

Når computeren ikke bruges, kan man dække den med en støvhætte. Der findes støvhætter til de forskellige monitore, til tastaturene, til eksterne diskettedrev o.s.v.

Hvis en monitor, et diskettedrev eller en printer bliver støvet, kan man simpelthen tørre den af med en klud. En støvhætte kan selvfølgelig alligevel være praktisk; men den har ingen betydning for funktionen af disse apparater.

Helt anderledes er det med tastaturet. Under tasterne er der et hulrum, og støv som falder på tastaturet, vil ofte falde ned mellem tasterne og samles i dette hulrum. Det er klart, at det før eller senere vil have indflydelse på tastaturets funktion, og samtidig er det (næsten) umuligt, at rense rummet under tasterne. En anden risiko er, at man ved et uheld spilder en væske over tastaturet, man kan faktisk ødelægge et tastatur ved, at hælde en sodavand ud over det.

Der er altså flere gode grunde til, at beskytte ihvertfald tastaturet med en støvhætte. Der findes dels støvhætter af klar acryl, dels af kraftig matteret eller uigennemsigtig plastikfolie.

De første er hurtige at lægge på tastaturet, til gengæld kræver de mere plads når de ikke bruges. Endelig indebærer de risikoen for en ekstrem opvarmning af tastaturet, hvis det kommer til, at stå i direkte sollys.

Under alle omstændigheder skal støvhætten være beregnet til netop den computertype, som den skal bruges til, også de tre Amigaer har helt forskellige dimensioner.

En vigtig del af en Amiga er musen. Derfor skal man til højre for tastaturet have et frit område på størrelse med et A4-ark, hvor musen kan bevæges rundt. På undersiden af musen sidder en kugle, som drejer rundt, når musen skubbes over bordet. Denne bevægelse overføres til to små metalruller i musen, og herfra elektronisk til computeren.

Hvis musen skal fungere tilfredsstillende skal bordpladen være jævn og glat; men på den anden side ikke for glat. Dertil kommer, at støv og små hår, som ligger på bordet, blandet med sved fra hånden, sætter sig på kuglen og derefter på de små metalruller. Her danner det en hård ujævn belægning, som meget hurtigt kan sætte musen ud af funktion. Den samme klæbrige blanding kan også sætte sig på de fire runde plastikknapper på undersiden af musen.

Med en såkaldt "mouse-pad" (d.v.s. mus-pude, -underlag eller -måtte) kan man imidlertid løse begge de nævnte problemer. En mouse-pad består af et firkantet stykke (temmelig hårdt) skumgummi, som på oversiden er forsynet med en stofbelægning. Skumgummiet på undersiden gør, at måtten ligger fast på bordet, og stofbelægningen er så jævn/glat, at kuglen under musen ruller optimalt. Samtidig forhindrer måtten, at musen forurenes, så man slipper for, at rense den.

En mouse-pad koster mellem 50 og 100 kroner. Priserne svinger ret meget, det kan altså betale sig, at foretage en sammenligning.