Vi har nu set på alle de ting, som kan købes til Amigaen. Samtidig har jeg nævnt, hvilke ting jeg har købt til min computer. Hvilke hardware-udvidelser man anskaffer sig, afhænger imidlertid fuldstændigt af, hvad man bruger sin computer til. Det som er ideelt for den ene, kan være helt overflødigt for den anden. For at illustrere det, vil jeg i det følgende fortælle lidt om nogle af mine venner og bekendte, som også har en Amiga.
Derudover skal disse eksempler, give en ide om hvad det samlede computeranlæg kommer til, at koste. Der er selvfølgelig kun tale om ca-priser, og priserne ændrer sig hele tiden; men de kan ihvertfald give en ide om den investering, som man skal regne med.
Palle...
er skoleelev, han har en Amiga 500. Palle bruger computeren til flere forskellige ting, dels har han forskellige spil, dels skriver han af og til et brev, eller noget til skolen, dels vil han gerne lære at programmere.
Palles vigtigste hardware-udvidelse, er en 9-nåls printer. Årsagen til, at han har valgt denne printer er først og fremmest prisen. For Palle spiller prisen i det hele taget en temmelig stor rolle. En 9-nåls printer kan fås for mellem 2000 og 3000 kroner, og hermed er det muligt, at udskrive både grafik og tekst. Ulempen er, at det tager relativ lang tid, at udskrive tekst i høj kvalitet; men da han kun udskriver få sider om dagen, spiller det ikke den helt store rolle.
Udover printeren har Palle to joystick, en mouse-pad, og to diskettebokse. Han har planlagt, at købe et ekstra diskettedrev; men dertil har økonomien endnu ikke slået til.
9-nåls printer 2.300,-
2 joystick 260,-
mouse-pad 80,-
diskettebokse 200,-
30 disketter 300,-
ialt 3.140,- (+Amiga og software)
Henrik...
er lærer. Han bruger først og fremmest Amigaen når han forbereder undervisningsmateriale. Det vil sige, han skriver tekster, laver tegninger, og kombinerer tekst og grafik i udskriften. Han har først og fremmest valgt Amigaen fordi den også giver mulighed for, at arbejde med farver i tegningerne. Derudover bruger han computeren til, at føre et kartotek over eleverne, med adresser, karakterer o.s.v.
Desværre har skolen hvor han arbejder ikke et farve-fotokopierings-apparat. Derfor har Henrik investeret i en 24-nåls farveprinter med arkføder. Med den kan Amigaen på en rimelig tid udskrive et helt klassesæt, uden at brugeren behøver, at foretage sig noget undervejs.
Derudover har han et eksternt diskettedrev. Hvis man vil arbejde professionelt med Amigaen, er et diskettedrev ganske enkelt for lidt.
På Henriks ønskeseddel står en scanner, hvormed han kunne "låne" tegninger fra bøger til brug i sine egne produkter. Evt. den kombinerede scanner/printer/fotokopierings-apparat fra Hawk.
24-nåls farve-printer 8.000,-
arkføder hertil 2.200,-
diskettedrev 2.400,-
mouse-pad 80,-
diskettebokse 200,-
30 disketter 300,-
ialt 13.180,- (+Amiga og software)
Gert...
er arkitekt, han har ingen computer. Ikke endnu ihvertfald; men han planlægger, at købe en Amiga 2000, når de nødvendige hardware-udvidelser kommer på markedet.
Til tekniske tegninger har man ikke brug for farver, derimod kræves der meget høj opløsning, og et helt roligt billede. Derfor vil Gert have den nye monocrom monitor Commodore A2024.
I et maleprogram saves et billede som punkter på skærmen. I et CAD-program saves billedet derimod som objekter, d.v.s. hver linie saves med længde og koordinater. På den måde er det muligt, at opnå en langt større opløsning. Denne fremstillingsmåde kræver imidlertid væsentligt flere beregninger, og derfor bør Amigaen i dette tilfælde udrustes med en hurtigere processor.
Tegningerne skal selvfølgelig også udskrives, og hertil kan man bruge en plotter, eller en 24-nåls printer. Tegningerne er normalt meget store, A1 (60 * 84 cm) eller A0 (84 * 120 cm) er ikke ualmindeligt. Det ideelle til, at udskrive sådanne tegninger er en plotter; men en plotter til A0 koster næsten 100.000 kroner.
Med de fleste CAD-programmer er det imidlertid muligt, at udskrive en tegning i flere baner, som så bagefter klæbes sammen. Til dette brug kunne man bruge en 24-nåls printer med bred valse. Denne proces er selvfølgelig mere omstændelig, til gengæld kan denne printer fås for under 10.000 kroner.
Til CAD-brug bør man også investere i en harddisk. I et CAD-program er det muligt, at lægge flere tegninger ovenpå hinanden på skærmen. Den tegning, som bearbejdes, er i RAM, mens de andre hele tiden loades fra det eksterne lager, og til dette brug er et diskettedrev alt for langsomt.
De følgende priser virker måske høje; men sammenlignet med et traditionelt CAD-anlæg, f.eks. en Sun- eller VAX-workstation med A0-plotter, er det næsten gratis.
monitor A2024 ca 6.000,-
68020-kort ca 10.000,-
20 MBytes harddisk 8.000,-
bred 24-nåls printer 10.000,-
mouse-pad 80,-
diskettebokse 200,-
30 disketter 300,-
ialt ca 34.580,- (+Amiga og software)
Når der foran monitoren og 68020-kortet står "ca", skyldes det, at disse produkter i skrivende stund, endnu ikke er på markedet. Priserne skal altså ses med et særligt stort forbehold.
Lise...
er journalist. Hun bruger sin Amiga til, at skrive artikler på. Derfor har hun investeret i et kostbart tastatur. Til virkelig professionelt brug kan Amigaens tastatur ikke anvendes. For en arkitekt, som først og fremmest arbejder med musen, er det ikke så slemt; men en journalist, som næsten udelukkende bruger tastaturet, må forlange noget bedre.
Derudover har Lise et modem. Avisen, som hun arbejder for, har nemlig også computere, og hun kan derfor sende sine artikler via telefonen. På den måde kan hun sende de sidste nyheder umiddelbart før redationen slutter midt om natten.
På ønskesedlen står en digitiser. Med den ville det være muligt, at digitalisere fotos, for så, at sende dem via modem og telefon. Desværre kan avisens computere ikke læse IFF-formatet, derfor må denne udvidelse vente lidt endnu.
Tastatur 6.000,-
modem ???
diskettedrev 2.400,-
diskettebokse 200,-
30 disketter 300,-
ialt ca ??? ,- (+Amiga og software)
Søren...
er programmør. Han var en af de allerførste danskere, som fik en Amiga, og nu arbejder han med, at programmere spil til denne computer.
Søren har en digitiser og en sound-sampler. Med dem kan han digitalisere billeder og lyd, som han så kan indsætte i programmerne.
Når man skriver store professinelle programmer, kan selve compileringen være en temmelig langsom proces. Årsagen hertil er, at mange filer skal loades fra eller skrives på det eksterne lager. Derfor kan man spare en masse tid, hvis man udvider med en harddisk.
digitiser 4.000,-
sound-sampler 4.000,-
20 MBytes harddisk 8.000,-
diskettebokse 200,-
30 disketter 300,-
ialt 16.500,- (+Amiga og software)
Alice...
har et lille reklame-bureau. Her laver hun dels oplæg til annoncer, dels små videofilm, som kan vises i forretninger, og i begge tilfælde spiller Amigaen en central rolle.
Alice har en digitiser, hvormed hun kan digitalisere billeder, af de produkter, som hun skal lave annoncer for. Billederne kan så efterbehandles med et maleprogram i Amigaen.
I et reklame-bureau er det afgørende, at den tekniske kvalitet af de færdige produkter er helt i top. Det gælder både tekst og billeder, og det gælder både i sort/hvid og i farve. Derfor har hun dels en laser-printer, som hun bruger når hun arbejder i sort/hvid, dels en polaroid palette, som hun bruger når hun arbejder med farver.
Endelig har hun et genlock-interface, som hun bruger, når hun skal indlægge titeltekster i videofilmene.
På ønskesedlen står her en scanner. I de tilfælde hvor der ikke kræves farver, kan scanneren give en højere opløsning og dermed en bedre kvalitet end digitiseren.
digitiser 4.000,-
genlock-interface 4.000,-
laser-printer 30.000,-
polaroid palette 27.000,-
diskettedrev 2.400,-
diskettebokse 200,-
30 disketter 300,-
ialt 67.900,- (+Amiga og software)